- Folkekære Sebastian har på trods af utallige turnéer med sit formidable band ikke just strøet om sig med live-albums, hvor han bakkes op af sit aldrigt så buldrende orkester.

Faktisk skal vi 40 år tilbage i tiden til det herrens år 1980 for at finde en band-plade - med den passende titel “Live”.

Her satte Sebastian Band i sin tid nye standarder for live-lyd på dansk med en forrygende udgivelse, der over 11 skarptskårne skæringer dokumenterede præcis hvor sammenspillede Sebastian og hans eminente musikere var i den periode. Og hvor svimlende god Sebastians diskografi allerede var på det tidspunkt i karrieren - otte år efter gennembruddet med “Den store flugt”.

Nu er tiden så omsider kommet: Den flittige trubadur er igen pladeaktuel med en opfølger til “Live” - med titlen “Live - hele vejen”. Og lad det være sagt med det samme: Ventetiden har ikke været forgæves.

Dobbeltalbummets omslag er en fin reference til den oprindelige “Live”-plade, hvor det hvide på coveret denne gang er sort og omvendt. Musikernes navne pryder endnu engang herligheden, og man frydes over, at superguitaristen Nils Henriksen og den bundsolide bassist, Michael Friis, stadig er om bord - akkurat som i 1980. 

Resten af besætningen er naturligvis også yderst kompetent og tæller trommeslageren Klaus Menzer, mulitinstrumentalisten Perry Stenbäck, keyboardspilleren Peter Dencker, samt korsangerinderne Misen Groth, Gry Harrit og Anne Seier. Det er ikke til at høre, hvor komponisten slutter, og akkompagnatørerne tager over.
Pladen er indspillet i løbet af Sebastians 2018-turné, hvor jeres ydmyge skribent overværede koncerten i Ålborg, der indeholdt indtil flere øjeblikke af overordentlig skønhed takket være det særdeles veloplagte band og et feststemt publkum.

Stemningen og nærværet fra netop denne magiske aften er på fornem vis indfanget på den nye plade, hvis 20 sange har et imponerende vingefang, der spænder over “Den store flugt” til det seneste studiealbum, “Hun nåede at klappe hunden” fra sidste år.
Et mildt sagt imponerende livsværk på et halvt århundrede kogt ned til en gennemmusikalsk og autentisk maggi-terning.

Sætlisten beviser til fulde, hvor mangfoldig en sangskriver og melodimager Sebastian er - og altid har været. De 20 sange kunne nemlig snildt være erstattet af 20 andre - eller 20 andre - uden at det ville gå ud over kvaliteten. Så vild er omfanget af juvelerne i den sublime sangskat. Så langt, så Paul McCartney.

I løbet af pladens 90 minutter kommer lytteren vidt omkring i Sebastians enorme og fascinerende univers: Vi skal både dufte Cirkus Fantasticas savsmuld og lægge til ved Skatteøen. Vi skal drage til fjerne galakser på flyvende tæpper og danse på vulkaner inden rejsen fortsætter til Amerika og de varme lande. Som altid med hjertet varmt og hovedet koldt. Fornemmelsen af at være til en Sebastian-koncert er virkelig til stede - hele vejen.

Albummet åbner med en funklende version af én af Sebastians mest elskede og formidable klassikere: ‘Når lyset bryder frem’ fra “Den store flugt”. En personlig favorit, der sparker festen igang med et eventyrligt billedsprog udover det sædvanlige på dansk i tredje vers: den søde vin har slået drengen helt omkuld, han samler tårer i en spand af guld. Ikke så underligt, at Astrid Lindgren fik ørerne op for Knud den Store og med tiden indlod sig på et samarbejde.

Højdepunkterne er nænsomt strøet ud over hele værket, men det er især værd at fremhæve et par af nyklassikerne, såsom den blødende smukke og rørende ‘Lille hjertesang’, og så ‘Vindens glemte sange’. 

Sidstnævnte leder tankerne hen på den nordiske folkemusik, Sebastian altid har været rundet af. Her sørger Perry Stenbäcks betagende og sørgmodige strengeinstrument og Peter Denckers tangentspil for at sætte den rette melankolske stemning, der hylder de sange, som gennem tiden er forsvundet sammen med de mennesker, der sang dem.

Der er også blevet plads til en håndfuld artige overraskelser på sætlisten i form af den oversete - omend tidløse - ‘Stjerne til støv’ fra 1981-pladen af samme navn. Her serveres sangen i en virkelig flot arrangeret version, der emmer af late night-seancer og en søgen efter kærlighed hinsides alt - med en sprød solo fra Nils Henriksens stjernebestøvede hænder. Sebastians vokal giver nummeret en skælvende intensitet, der efterlader ham sårbar og minder os om, hvor meget disse sange handler om vores egne liv. Når stjernen i dig dør, er der intet mere at sige...

Fra “Skatteøen” får vi en herligt rocket udgave af ‘Det sorte tegn’, hvor bandet virkelig spiller tight, og selvom Sebastians stemme lyder en smule slidt, er der ikke tvivl om, at ilden brænder og nærværet er intakt i mødet med publikum.

‘Klovnerne’ er en sand perle fra hovedværket “Cirkus Fantastica”, som på elegant vis flettes sammen med brudstykker fra ‘Englen og den hvide araber’.
Spilleglæden strømmer fra scenekanten og ud i højtalerne på en sang, der ligesom Sebastian selv er ældet gevaldigt med ynde. En sang om masker og demaskering, om sminke, hudløshed og bristede illusioner.

Bandet swinger videre på endnu en glemt perle, ‘Lola’, fra “Miraklernes tid”.
Perry Stenbäcks flotte flamenco-guitar-solo lyder her så overbevisende, at man som lytter næsten kan føle varmen, og den elskovslyst under orangetræerne i blomst som Sebastian så sjælfuldt besynger.

De fine up-tempo-sange fortsætter ufortrødent på fremragende versioner af ‘Hodja fra Pjort’ og ‘Romeo’, hvor sidstnævnte tilmed låner nogle af de orientalske toner og stemninger fra “Tusind og én nat”-pladen.
‘Hvis du tror du er noget’ får en fed og jazzet blues-overhaling, der virkelig klæder sangen, mens der heldigvis også er blevet plads til den bedårende én-gang-hørt-aldrig-glemt-klassiker ‘Her er en sang’ fra 1977 - samt inspirerede udgaver af de uopslidelige slagsange ‘Måske ku’ vi’ og ‘Du er ikke alene’ - inden der lukkes og slukkes med den gudesmukke og akustiske showstopper ‘Rose’, der slutter den ring, som for alvor begyndte i 1972.

“Live - hele vejen” dokumenterer, at Sebastian stadig er en søgende kunstner med noget på hjerte. Han tør udfordre sit publikum ved at grave dybt i skattekisten af fænomenale sange, der blot venter på at blive (gen)opdaget. Og så kan han her et halvt århundrede inde i karrieren stadig skrive pop-og rocksange, der kan måle sig med det ypperste fra mesterens storslåede bagkatalog.
Pladen er et berigende overflødighedshorn af musik, der i al sin legesyge genrevariation står som en monolit over de modsætninger, der netop giver Sebastians værker sammenhæng. Det nære og det uopnåelige har alle dage været kunstnerens tro følgesvende.
Det kan godt være, at stemmen til tider er slidt, men musikken og bandet holder - hele vejen.
Sidst men ikke mindst minder “Live - hele vejen” publikum om, at Sebastian er en øjeblikkets mester, der på flotteste vis efterlever sit livsmotto: Længe leve livet, mens vi har det!

5 stjerner *****
af: Thomas Fenger (skribent på Moovy.dk m.m.)
Forside   Bio   Året-der-gik   Turné   Sange/kompositioner   Fans   Musicals/film   Diskografi   Band   Kontakt   Fotos    FB