UDSOLGT, stod der på det håndskrevne skilt på døren, da jeg ankom til koncerten på Rampelys.
Indenfor var der mennesker overalt, og der var endda flere stående gæster langs væggene.
På scenen stod en enkelt mand - ikke særligt høj - i rødt, blåt og hvidt still-lys omgivet af to guitarer, en mikrofon, et sort bagtæppe og 12 stearinlys.
Rimeligt minimalistisk, når nu manden på scenen hed Knud Torben Grabow Christensen og i snart 40 år har været med til at definere dansk musik.
Han er naturligvis bedre kendt under kunstnernavnet Sebastian og har de senere år mest gjort sig bemærket på den danske teater-og musicalscene, som han så til gengæld har sat sit kraftige præg på.
Ligesom han gjorde på den rytmiske musikscene op igennem 70' erne og 80' erne.
Trubadurens aften
I går stod han så på scenen i Silkeborg som led i den igangværende turné » Trubadurens Aften « , der på halvanden måned bringer ham rundt til 24 byer fra Hillerød til Flensborg.
Og hvilken troubadur! Her stod manden, der satte musik til en del af min barndom og som efter mere end to millioner solgte albums og mere end 1000 koncerter modtog IFPI's ærespris i 2004, Ridderkorset i 2007 og i 2008 fik årets » Steppeulv « -Pionerprisen, der gives af de danske musikanmeldere.
Men også manden, der i 1990 mistede stemmen og siden ikke har udgivet en egentlig soloplade.
Stjerne til støv
Alligevel har han hele tiden været voldsomt produktiv, men nu mere som komponist, musiker, producer og instruktør.
Her stod han så med sit portræt på væggen, og præcis kl. 20.00 gik han på.
Og efter et par nyere sange -blandt andet fra den nye skole-musical » Jernbyrd « om kristningen af Danmark -kom så » Vind og vejrhaner « og » Sommerfuglen « fra mesterværket » Stjerne til støv « fra 1981.
Et album, der siden er kommet med i den danske kulturkanon.
Undervejs fortalte han små underfundige anekdoter om sangene, inden han til stor begejstring fortsatte med » Ostesangen « fra » Skatteøen « og den lidt mere alvorlige » Til alle dem jeg elsker «.
Lyset bryder frem
Sidste nummer i første sæt blev indledt ved, at publikum startede sangen, der viste sig at være » Når lyset bryder frem « helt tilbage fra hans første dansksprogede plade fra 1972. Først i omkvædet sang Sebastian selv med og det skabte en helt speciel stemning, at sangen voksede nedefra.
Men det er også en sang med en helt speciel tyngde, hvad i øvrigt gælder en hel del af hans bagkatalog.
I det hele taget havde Sebastian publikum i sin hule hånd, og med sin underspillede mimik, fagter og humor fyldte han hele rummet ud og skabte en intim stemning med nærvær og god kontakt -godt bakket op af publikum, der i overvejende grad bestod af folk, der tilsyneladende genoplevede deres ungdom i 70' erne sammen med Knud.
I andet sæt var der knap så megen snak, men igen et bredt udvalg af det bedste.
Som » Her er en sang « , » Den sidste vals « , » Måske ku ' vi « og » Den lille malkeko « krydret med endnu et nummer fra Jernbyrd, for bare at nævne nogle stykker.
Efter den fantastiske » Vårvise « forlod Sebastian scenen, men blev kaldt ind til to ekstranumre -først » Du er ikke alene « og til sidst den længe ventede » Rose « -igen fra » Den store flugt « fra 1972.
Faktisk var det mest på de store hits fra 70' erne og 80' erne, at publikum for alvor sang med, mens de på de nyere og ofte mere stille sange mere lyttede til teksterne.
Dansk nationalskjald
Men der er også en del at komme efter, for Sebastian er en dansk nationalskjald, der både lyrisk, men også nogle gange kritisk tager pulsen på og udstiller både det grimme og det smukke -ofte med små tekstperler som » du er så stor i verden, når verden er stor i dig « og » lad ingen vinter gå uden at minde os om, hvor dejligt det var « . Sebastian kan ikke ( længere) beskyldes for at have en stor stemme, og havde han meldt sig til Talent 2008 eller X-Factor, var han end ikke kommet med i første runde. Og godt det samme.
For Sebastian har noget på hjerte, og han fremfører det med stor indlevelse og professionalisme kun bakket op af en sprød og klokkeklar guitar, der perfekt understøtter hans skrøbelige stemme.
Efter snart 40 år har han og hans tekster stadig noget at sige os, så måske har Sebastian alligevel forandret noget, før tingene forandrede ham.
