Min mor siger, min første koncert (udover min fars jazzband, Riverside City Band) var en af Sebastian koncerterne på Ærø, da jeg var blot 10 måneder gammel. Hun siger, der var stadig sådan en halvfjerdser stemning dengang, og derfor tog hun mig med til koncert. Men jeg græd hele tiden, og folk var ret irritable over mit skrigeri. Det kan jeg sådan set godt forstå, og det kunne min mor også, så hun gik hjem og kom tilbage næste aften uden mig, da han spillede endnu en koncert. Åh... at græde til Sebastians sange synes at være det, de er skabt til - men på den gode måde! Jeg har mange gange grædt til hans musik. Tænkt på de første takter af Surabaya-Johnny; korpigerne synger den smukkeste opgang; ba, ba, ba, bay......ya...... Og Nedgang; ba, da, da, da, da, da ,da, da...; Og så kommer Sebastians smukke følsomme stemme ind, en stemme, der kan illustrere en hvilken som helst menneskelig følelse; Jeg var ung, endnu ikke 16..... Det er bare så smukt, og jeg forundres over, at en mand kan fortolke en 16årig piges knuste hjerte så fuldendt, men det kan Sebastian.

Musikken er så smuk på den der helt fantastisk sørgmodige måde, at man blot må græde og indse at nogengange forstår man bare ikke, hvad meningen med det hele/livet er. Jeg nævner i flæng sange, der har særlig betydning for mig; Sangen om Vandhjulet, Sørøver Jenny, Surabaya-Johnny, Vintervise,  Fantasi, Sommerfuglen. Jeg har en ven, som også er kæmpe Sebastian fan. Han har også ofte grædt til Sebastians musik, fortæller han. Han var så heldig at møde ham for et års tid siden, og han havde i den forbindelse øvet sig i en lille tale, der ville udtrykke hvor meget Sebastians musik betød for ham, og hvor ofte han havde grædt til den! Efter at have affyret sin tale, var Sebastians kommentar (med et glimt i øjet); Nårh........Det var da ikke så godt!

For et par år siden var jeg så heldig at synge for Sebastian, da han kom og spiste i den restaurant, jeg arbejdede i. Han kom ind af døren og direkte hen til mig, da jeg arbejdede som inspektør og dermed skulle kunne fortælle ham, hvor han skulle sidde, og hvor hans venner sad. Det var meningen, jeg skulle kunne føre ham til bords, men jeg blev så befippet over, at han stod der og talte til mig, at jeg intet kunne sige. Heldigvis var en af mine tjenere hurtig til at komme mig til undsætning og fik ført ham til bords. Jeg gik rundt på en lyserød sky, mens han var der, men turde overhovedet ikke nærme mig hans bord. Jeg fik dog sunget "Summertime" for ham og fik at vide af vores fælles veninde, som var hans tjener, at han synes, jeg var dygtig; Pyha!!!!! Ved et rent tilfælde - fordi min føromtalte ven ville låne den - havde jeg en af mine to Sebastian biografier med; Fuld af Nattens Stjerner. Den fik tjeneren, vores veninde, ham til at signere for mig. Dejligt!

Her i Los Angeles kører jeg ofte rundt i bilen og hører Sebastian på anlægget. Det er meget syrealistisk at lytte til her i varmen og med alle amerikanerne i deres store biler. For Sebastians musik er for mig lyden af smukke frostklare Danmark, som man oplever, hvis man er ude på landet og står op en tidlig morgen sammen med solen. Eller en efterårs eftermiddag, hvor det er tusmørkestemning og det bare regner og rusker i træerne. Det er lyden af barndom, og det får mig i høj grad til at savne Danmark, selv ting ved Danmark som jeg troede, jeg prøvede at slippe væk fra. Sebastians musik vækker noget i mig, som jeg ikke helt kan forklare, men som er meget vigtigt; jeg tror, det er min sjæl, der finder genklang i tonerne af musikken.

Kærlig hilsen
Emma Cairo
Så længe jeg kan erindre, har der altid været Sebastian-musik i min familie. Jeg tror nok det startede engang i halvfjerdserne, før jeg blev født; Min mor rejste til Israel i Kibbutz som 22årig og mødte der en franskmand. Han fulgte efter hende til Danmark, og de blev senere gift og fik et barn, min storesøster, Sophie. Franskmanden lærte dansk af min mor, og han bryster sig stadig af at tale bedre dansk end prins Henrik. Efter at have lært det danske sprog, blev han introduceret til Sebastian, og det er gennem hans kærlighed til Sebastians musik at både min mor, min søster, franskmandens senere børn og hustru - og jeg lærte Sebastians musik at kende. Jeg husker som barn at være på ferie med min søster hos hendes far oppe på Nibe-egnen. Åh.... at ligge der på gulvet og finde alle Sebastian pladerne frem, lytte til dem alle og samtidig læse teksterne.... I min mors hus var der også Sebastian på pladespilleren. Jeg husker specielt, at jeg ofte lyttede til Nattergalen. Ak....Nattergalens sang til kejseren; Ingen løn, men en Kejsers tårer, var så fantastisk smuk. Men det er alle hans sange jo. Det er det, synes jeg, der kendetegner Sebastian; han skriver aldrig en kedelig sang! De er alle sammen helt fantastiske og enestående kompositioner, minder mig om den smukkeste frostklare vinter.

Min mor deler min kærlighed til Sebastians musik; Hun er særligt glad for "Et Eventyr". Engang i begyndelsen af firserne så hun ham på færgen til Ærø og besluttede at fortælle ham, hvad hun følte for hans musik; Hun fortalte ham, at hun mente, han var en re-incarnation af Johan Sebastian Bach!!!!! Hvad Sebastian synes om det, vides ikke. Hun sagde, at han blev temmelig mundlam, hvilket jo - når man læser om ham, lyder til at være sådan, som han nu engang er :-)
Så er Sebastian atter på tour og leverer den ene forrygende koncert efter den anden.  Fulde huse og et begejstret publikum. Jeg har været så heldig at være med til tre af koncerterne (Foderstoffen i Gudme, Brenderup Højskole og Godset i Kolding) og har endnu tre til gode (Fuglsøcentret i Knebel, Stakladen i Århus og Magasinet i Odense).

Og hvad er det så Sebastian og hans musik giver mig og mange andre? Ja, det er svært helt at sætte ord på - og samtidig kunne jeg tale meget længe om det:

Jeg var 13 år gammel og syntes ofte verden var et svært sted at være. Følte mig anderledes og havde svært ved at være vidne til meget af det der foregik i verden omkring mig. Så kom pladen Den store flugt, og her hørte jeg sange og musik, der satte ord på alt det der foregik indeni mig. Jeg følte, at her var et andet menneske, der forstod og på mange måder måske havde det på samme måde som jeg selv. Det var mit første møde med Sebastians musik, og det kom til at få ganske stor betydning for mig.

Mine jævnaldrende lyttede mest til engelske rockgrupper, mens jeg sad derhjemme på værelset med hovedtelefonerne på og hørte Sebastian. I dette univers følte jeg mig hjemme - hans musik gav mig håb og en tro på, at jeg bestemt ikke var alene.

Hvert år kom der et nyt album på gaden, nye sange og toner, der ramte tidsånden og i den grad ramte mig. Den nye årlige plade var årets højdepunkt. Og jeg rejste rundt til alle de koncerter, jeg kunne være med til - både  solokoncerter og  bandkoncerter. Siden er årene jo gået - meget er sket , men ja Sebastian og hans musik er der stadig. Og sangene er stadig lige vedkommende, poetiske og bevægende - og der er tilkommet musik til både film, ballet og musicals. Hans repertoire er enormt .

I 2008 - til Sebastians koncert på Skagens festival - mødte jeg Jytte. Hun er en anden dedikeret fan og vi slog koncertpjalterne sammen. Ved den lejlighed fik jeg også hilst på Sebastian for første gang - og det var en stor glæde endelig at kunne få sagt ham tak for alt det hans musik har betydet for mig. Siden er det blevet til mange koncerter. Det er altid en stor oplevelse . Og selvom jeg ofte ser flere koncerter på turnéerne, er ingen koncerter jo ens. Stemningen, spillestedet, publikum.

Sebastian rører og bevæger stadig - og han kommer hele vejen rundt - glæde, kærlighed, sorger, smerte, humor - han tør vise både en sårbarhed og en styrke, som jeg tænker, vi alle kan genkende i os selv. Han sætter ord og musik på det, der foregår indeni os og i verden omkring os. Og hans guitarspil er stadig sublimt og hans poetiske åre intakt.

Som så mange siger det, så er han lydsporet til vores liv. Han har været med os i alle årtier og han rammer bredt. Nu er der publikum fra stort set alle generationer med til koncerterne - hvilket jo vidner om hans tidløhed og evige aktualitet. Det er til stadighed bevægende og rørende når folk i pausen fortæller hvor rørt de stadig bliver, hvilken betydning han har for dem. Under koncerterne: stilheden og nærværet når der synges en stille sang. Samhørigheden og fællesskabsfølelsen, når vi sammen synger med på Du er ikke alene og Måske ku vi. Latteren og MUUUH når den lille malkeko er på banen -  ja vi kommer altid hele vejen rundt. Vi ler, vi græder, vi lever. Og Sebastian står der ene mand på scenen med sin guitar - med fuldt nærvær og kontakt til publikum. Og han har altid en stor ydmyghed og generøsitet overfor sit store publikum.

De sidste mange år har han beriget os med mindst en turné om året - og så også nogle forrygende bandkoncerter. Jytte og jeg har været der en hel del gange. Også på den nuværende turne er vi også at finde blandt publikum.

Mine venner forstår det stadig ikke helt - som de siger: vi synes, du er lidt skør, men på den gode måde! Og ja, jeg fortsætter turnélivet så jeg ikke - den dag mit liv er ved at rinde ud - skal kigge tilbage og fortryde at jeg ikke kom med til nok Sebastian-koncerter. Sebastian er unik og en ener i dansk musikhistorie. For mig vil han altid være den største.
af: Maria Stuhr, april 2014
mød EMMA CAIRO som er Sebastianfan med stort S
mød MARIA STUHR som er dedikeret Sebastianfan
Når Sebastian tager på turné rydder Maria sin kalender og følger i fodsporet på sit idol. Maria har overværet mere end 100 koncerter med Sebastian gennem årene. De fleste gange fra forreste række. Læs hendes beretning om sit liv med Sebastian og musikkens betydning for hende.
I 2014 rundede
vi 1.000
medlemmer


Forsiden      Biografi      Nyhedsarkiv      Koncerter      Fanklub      Gæstebog      Diskografi      Kontakt      Fotos     Officiel facebook