Kom og giv os liv (1995)
Hos Ingeborg (1978)
Sommerfuglen (1981)
Ronja Røverdatter (1991)
Blå måne (2011)
Luftkasteller (2011)
Lossepladsen bløder (1971)
En virkelig digter
Sangen om Vlatva (1979)
Når lyset bryder frem (1972)
Her er en sang (1977)
Vind og vejrhaner (1981)
De vilde og de værste (2011)
Den sidste vals (1979)
Måske ku' vi (1976)
Nyt lys i mørket (2011)
Den lille malkeko (1979)
Hodja fra Pjort (1984)
Så blidt til stede (1993)
Vårvise (1987)
Du er ikke alene (1978)
Pludselig (2011)
Love Is In The Air (1987)
Den 26. januar gik Sebastian på scenen i et udsolgt musikhus i Tarm. Den længe ventede solo-turné var skudt i gang. To guitarer, to mikrofoner og en barstol stod klar på scenen. Klokken 20 startede festen.

I Tarm, som ved alle de øvrige koncerter, var åbningsnummeret Kom Giv Os Liv, fra Hans Christian Andersen-musicalen. En intro der varslede hvad publikum havde i vente. En fantastisk sanger, komponist og guitarist. Humanist og humorist tillige.

Dagen efter kiggede Gaffas koncert-anmelder forbi Kulturhuset i Skanderborg. Fuld af begejstring leverede han en fejende flot hyldest til Sebastian. Komponisten kunne herefter svæve hele vejen til Ribe, som samtidig afsluttede tre jyske koncerter på tre dage. Turnéen var for alvor i gang.
















Jylland blev afløst af Sjælland. Fem spillesteder glædede sig til trubadurens kommen. Fra Øjeblikkets Mester fik publikum fem sange. De Vilde Og De Værste, Blå Måne, Luftkasteller og Nyt Lys I Mørket. Sangen Pludselig var ekstranummer på enkelte af koncerterne. De nye sange gik rent ind hos publikum, som tilmed sang lystigt med på Luftkasteller.

Forud for koncerten i Birkerød lagde Sebastian turen forbi Michael Meyerheims talkshow på TV2. Udover et hyggeligt interview fik seerne Blå Måne og Du Er Ikke Alene. Sebastian blev bakket op af Jan Glæsels orkester. 

MusikhuZet i Rønne har været godt vant i de senere år. På fem år har Sebastian optrådt her tre gange. Og bornholmerne måtte endnu engang bøje sig i støvet. Bornholms Tidende var på pletten og skrev: "Sebastians stemme, guitar og tekstunivers tryllebandt de mange fremmødte publikummer."

Sebastian havde to særligt store overraskelser til sit publikum. Sangen Om Vlatava (fra 1979) har Sebastian ikke spillet live de seneste 30 år. Så Blidt Til Stede (fra 1993) havde ingen forudset ville finde vej til solo-scenen. Begge sange var ultimative højdepunkter hele turnéen igennem. Wooow….
















At det kun blev til denne ene aflysning vidner om Sebastian store moral og kamp for at leve op til sit publikums forventning. Allerede dagen efter stod han på scenen i Pakhuset i Fredericia. De følgende koncerter blev muligvis gennemført med influenza i kroppen. Ikke desto mindre tog Sebastian publikum med storm - igen igen.

Sebastian tog sig god tid til at signere cd'er efter koncerterne. Mange var de publikummer som fik sagt en stor tak for god musik og gode stunder. En kvinde bad om en autograf på armen. Den ville ikke blive vasket lige med det første, bebudede hun.

Turen gik igen mod Sjælland. Denne gang koncentreret omkring København. Alt udsolgt i Rødovre, Roskilde, Ishøj og Store Vega. Sebastian leverede her nogle af de bedste koncerter på turnéen.

I Roskildes hyggelige Gimle var publikum så sanglystne, at Sebastian flere gange kærligt drillede publikum ved at frasere anderledes end vanligt. Der var simpelthen gået fællessang i den, ligesom i de gode gamle "syng med"-dage. Koncerten i Ishøj skilte sig ud fra alle de øvrige. Ikke blot fordi koncerten var en eftermiddags-begivenhed med start klokken 14. Også fordi Sebastian kun spillede et sæt (som til gengæld var noget længere end vanligt). Voldsom jubel i detroniserede Anna Castbergs Arken.










Sidst Sebastian gæstede Store Vega var i februar '08, hvor han modtog årets Steppeulv-pris. Nu var han tilbage igen og sejrede i Folkets Hus.

Michael Jensen (vinder af billet-konkurrencen) var også i Vega og udtalte bagefter: "Sebastian var enormt nærværende og virkede særdeles oplagt. Med en god portion humor og en kant af alvor førte han os igennem aftenen hvor vi både fik anekdoter, betragtninger om selve sangskriverkunsten, morsome kommentarer og selvfølgelig gode sange, akkompangeret af et guitarspil der gang på gang imponerer mig når jeg hører manden live. Han må jo uden tvivl være en af dette lands bedste fingerspilsguitarister. Det skal forøvrigt lige bemærkes at Sebastian havde publikum i sin hule hånd fra første akkord på guitaren."

Da Sebastian trådte ned fra Store Vegas scene var det samtidig kulminationen på en fantastisk uge i det københavnske. Fire koncerter på fem dage, stuvende udsolgte huse og et ustoppeligt publikum.

Turnéens sidste fem koncerter blev ét stort triumftog. Bortset fra Viborg Teater var der ikke skyggen af ledige stolepladser. Sebastians turnéer har traditionelt været udsolgt fra start til slut. Denne gang var - med få undtagelser - ingen undtagelse (hvis man da ellers kan skrive sådan).

Trubadurens Øjeblik - et resume
Sebastians vinter- og forårsturné er slut. Det blev en begivenhedsrig affære. Sebastian indtog danskernes hjerter og publikum kvitterede med stor entusiasme og stående klapsalver. Det blev en turné fyldt med overraskelser - musikalske og spontane. Midt i det hele pådrog komponisten sig en grim influenza, som betød en uge med feber og hoste. Utroligt nok medførte det kun en enkelt aflysning.

Den lokale presse skrev flittigt om Sebastians snarlige besøg...
Fra Østersøen gik turen mod Ebeltoft. Koncerten måtte dog flyttes fra det oprindelige spillested til det såkaldte "Kulturministeriet". Årsagen var den store publikumsinteresse. Igen væltede Sebastian alt og alle, og turnéen havde efterhånden udviklet sig til en stor tiljublen af Danmarks største trubadur og komponist.

Endnu fire koncerter i det jyske fulgte. Flere overraskelser som Våbensangen og Hodja Fra Pjort så dagens lys.

Halvejs inde i turnéen var turen så kommet til Brovst, hvor Skovsgaard Hotel glædede sig til en udsolgt Sebastian-koncert. Allerede inden koncerten mærkede han utilpashed i kroppen. Koncerten blev gennemført til UG med kryds og slange, men influenzaen var uundgåelig. Feber og hoste resulterede i at næste dags koncert på Hjallerup Kro måtte afblæses. Heldigvis trådte Allan Olsen til med kort varsel, så publikum alligevel fik en god musikalsk aften.
Afslutningskoncerten i Nordens Hus (Torshavn, Færøerne) blev uforglemmelig. Sara Grabows DitBandMitBand stod for den perfekte opvarmning. Sangerinden Eivør kom på gæstevisit og sang med på Ulvesangen, Vårvise samt Du Er Ikke Alene.

Nordens Hus bliver nok aldrig det samme igen efter Sebastians koncert. Som arrangøren udtrykte det efterfølgende: "Færøerne er fuldstændig forelsket i dig, Sebastian!"

Summa summarum. Trubadurens Øjeblik bragte Sebastian til 26 spillesteder. I alt 27 sange så dagens lys, heraf fem fra den nye plade. Tak for en flot turné, Sebastian.

26/1    Vostrup Musikhus, Tarm  UDSOLGT
27/1    Kulturhuset Skanderborg 
28/1    Ribe Katedralskole  UDSOLGT
01/2    Grønnegades Kaserne, Næstved  FÅ BILLETTER
03/2    Kulturværftet, Helsingør 
04/2    Musikhus Elværket, Holbæk  UDSOLGT
09/2    Jersie Forsamlingshus  UDSOLGT 
10/2    Mantziusgården, Birkerød  UDSOLGT
11/2    Musikhuzet Bornholm  UDSOLGT
15/2    Ebeltoft Kulturhus, Ebeltoft UDSOLGT
16/2    Vejle Musikteater 
17/2    Månen, Haderslev UDSOLGT
18/2    Thisted Musikteater UDSOLGT
22/2    Det Musiske Hus, Frederikshavn  FÅ BILLETTER
23/2    Skovsgaard Hotel, Brovst  UDSOLGT
24/2    Hjallerup Kro  (Allan Olsen)
25/2    Det Bruunske Pakhus, Fredericia  UDSOLGT
27/2    Musikhuset Aarhus  UDSOLGT
01/3    Viften, Rødovre  UDSOLGT
03/3    Gimle, Roskilde  UDSOLGT
04/3    Arken, Ishøj  UDSOLGT
05/3    Store Vega, København UDSOLGT
08/3    Tobaksgaarden, Assens  UDSOLGT
09/3    Voelhallen, Silkeborg  UDSOLGT
10/3    Viborg Teater
11/3    Brundy Hotel, Samsø  UDSOLGT
18/3    Nordens Hus, Torshavn  UDSOLGT


Tour 2012
Sange
af: Christian Winther
Forsiden     Biografii     Året der gik     Turné     Fanklub     Musicals/filmmusik     Diskografi     Kontakt     Fotos     Facebook